W 950 MAIT-KEN på Danmarks Museeum for Lystsejlads

I juni 2000 udgaven af W-nyt kunne vi læse følgende:

Wayfarer på Lystfartøjmuseum:

SWS har købt W 950, hvorom det forlyder, at det er den første Wayfarer i Skandinavien.
Jens Konge Rasmussen og Lars Vibskov Kristensen har sørget for at handlen er gået i orden og transporteret det prægtige skiv til Fyn.
W 950 er bygget i træ og befinder sig nu hos Lars, som generøst har tilbudt at sætte den i stand, så den vil præsentere sig på Valdemar Slot.
Lars Vibskov og Jens Konge vil fortælle mere om planerne for W 950 på generalforsamlingen i Rantzausminde og løfte sløret for de nærmere omstændigheder ved denne anskaffelse.

Med W-hilsen og ønske om en god sejlsæson
Poul Ammentorp

Juli 2000

Projekt W 950

W950 historien starter på Rantzausminde træffet i 1999.
Arne Stahlfest havde arrangeret en tur til Lystfartøjsmuseet på Valdemars Slot på Tåsinge. Vi havde lejlighed til at se de udstillede både samt det meget interessante magasin, hvor man har travlt med at renovere de pragtfulde gamle både der står der. Klenodier der ikke må gå tabt, men med det antal både der stod der da vi så det, er der et enormt arbejde inden man når igennem dem alle.
Hvem der først udkastede tanken ved jeg ikke, men da den først var fremsat var der fuld enighed om at museet burde have en Wayfarer udstillet.

Første fase: Hvilken Wayfarer skulle på museum?
Øjnene rettedes hurtigt mod W 1348, K.H.Jensens Wayfarer, som vi troede var den første i Skandinavien. K.H. var til stede på træffet og kunne straks oplyse:

• at W 1348 ikke var den første Wayfarer i Skandinavien.
• at W 1348 skulle gå i arv til K.H.’s børn.
• at den første SWS kendte Wayfarer i Skandinavien var W 950.
• at W 950 var en træbåd, hvilket passede meget fint med at Valdemars Slot helst udstiller træbåde.
• at K.H. ville sponsere 10.000,- kr til projektet.

Anden fase: Hvor var W 950?
Rygterne svirrede, men koncentrerede sig efterhånden om de midtjyske søer.
Ole Palne i Århus havde tidligere ejet W 950 og mente den var havnet på Tange Sø, uden dog at kunne oplyse ejer eller adresse.
En af mine kolleger har kontakt til Samson, et firma i Tange der laver slamsugere. Det viste sig at direktøren var sejlsports interesseret, men kendte ikke W 950, men han havde forbindelse med en advokat i Viborg der måske kunne vide noget. Advokaten var ikke ukendt med at der var joller på Tange Sø, men mere vidste han ikke – blindt spor.
Dansk Sejlunion gav mig adressen på Tange Sø Jolleklub, men de havde aldrig set W 950, men mente der var chancer på Sunds Sø ved Herning. – Det gav heller ikke noget.
Efter mange forgæves kontakter kom det endelige gennembrud 29/11-99 fra Thomas Raun-Petersen, der havde fundet W 950 på en liste over potentielle SWS medlemmer fra 1996.
Båden skulle stå ved Løndal Hovedbygning.
Jeg ringede på det angivne nr. og kom til at tale med Lars Kolind, tidl. ejer af Oticon, der laver høreapparater. Lars var meget flink og lød interesseret, havde en Wayfarer stående, endda af træ, men han kunne ikke huske nummeret, men lovede at undersøge det og give mig besked.8. januar 2000 kom der mail fra Lars:
Kære Jens,

Ja, vores wayfarer har nummer w950.
Hvis den skal på museum vil vi gerne medvirke dertil. Hvis du kan skaffe
en smukt istandsat tilsvarende båd, som godt kan være i glasfiber,
bytter vi gerne med den så vores klenodie kommer på museum.

Venlig hilsen og godt nytår,
Lars Kolind

W 950 var fundet!

Tredje fase: Find en byttebåd!
Jeg blev gjort opmærksom på, jeg husker ikke af hvem, at Henrik Kjølby Rasmussen, W 6331 ville sælge.
Henrik er sikkert kendt af flere, idet han har været meget aktiv i Ho Bugt Sejlklub, flyttede arbejde til Middelfart, hvor han gjorde et stort arbejde på at få gang i Wayfarer sejladsen i Lillebælt området. Efter at være flyttet til Århus forlagde han aktiviteterne til dette område, men blev desværre, med sin familie, "fanget" af en X 79’er, hvorfor han ville sælge W 6331.
Jeg kendte Henrik og hans båd, så jeg var tryg ved at foreslå hans båd til bytte for W 950.
Jeg pressede på komiteen, nu havde vi W 950, og vi havde en byttebåd. Der var ganske vist andre der ville købe Henriks båd, men jeg mente at vi kunne få den hvis vi var hurtige.
Lars Vibskov og jeg var på Løndal for at se på W 950 og samtidig i Århus for at handle med Henrik.
Handelen gik i orden, 27.000,- kr. incl. flere stel sejl, jollevogn og landevejstrailer. Jollevogn og nogle af sejlene sælges straks og landevejstraileren sælges når båden er kommet til Valdemars Slot.

Ligeså agterfra.

Dækket tåler ikke et kritisk eftersyn, men en dame i den alder må vel have en enkelt skramme.

Fjerde fase: Klargøring til Valdemars Slot.
W 950 står i skrivende stund hos Lars Vibskov i Odense. Lars har påtaget sig jobbet som koordinator for projektet, samt ikke mindst, at bringe W 950 tilbage til det udseende den havde da den kom til Skandinavien.
Der bliver lagt nyt dæk, skroget skal lakeres, der skal laves træ rig til erstatning for den alu rig der er på båden, for blot at nævne et par af de større ting der skal forgeå i vinterens løb.
Lars er samtidig i gang med at samle oplysninger om båden fra bl.a. K.H.Jensen, så vi kan få samlet hele historien om W 950.
Jobbet L.V. har påtaget sig er nok større end først antaget, men jeg er tryg ved at vide, at W 950 er under Lars’ kyndige behandling.
På Rantzausminde træffet 2000 var båden udstillet så man kunne se hvor langt projektet var nået.18/7-2000 Jens Konge

W-nyt oktober 2000:

Nyhedsbrev nr. 1

Som det fremgik af W-nyt nr. 3 er W 950 nu fundet, købt, hentet til Odense, og renoveringen er påbegyndt. Alle beslag er demonteret, dækket er skåret ud. Jollen var med i Rantzausminde. Ved ankomsten mente en deltager, "at det da vist ville vare længe inden jeg kom ud at sejle". Jeg måtte jo give ham ret og mente ikke det blev før onsdag.
Jollen skal have nyt dæk og fenderlister. Den skal have sin oprindelige skrogfarve igen: Hempel nr. 53800. Med agterspejlet kunne jeg dog ikke dy mig. Jeg måtte se hvordan det så ud, så det blev slebet helt i bund, og et stykke flot mahogni plywood kom til syne. Dog skæmmet af 31 kithuller efter søm og skruer. Kønt var det ikke, - men er nu proppet og lakeret.
Så er der Henning Secher Schmidt's sidste rorpind. Den fik SWS af Ellen Margrethe som præmie til kapsejlads.
På forespørgsel er det blevet til, at Hennings sidste og meget flotte rorpind skal sidde i W 950.
Jollen har nu tre rorpinde.
De to der er blevet til overs vil blive renoveret i vinterens løb. Det er historiske sager, og vil til foråret kunne købes, og pengene vil gå til materialer til jollen. Tak til Ellen Margrethe.
Jesper A. Friis kom under generalforsamlingen med et kompas til jollen. Ken jun. mente at kunne huske, at det var sådan et kompas der sad i jollen i K. H. Jensen's ejerskab. Tak til Jesper.
K. H. Jensen "Ken" har sponseret kr. 10.000 til indkøb af jollen. Tak til "Ken".
Skulle nogen ligge inde med ting til en gammel træwayfarer, beslag og lignende, vil vi gerne have flere sponsorer, da det er intentionen at bringe jollen tilbage til oprindelig stand og udseende med træmast o.s.v.
Og så til arbejdet.
For- og agterrum skal rengøres, slibes og males. Skroget skal indvendig slibes og lakeres, og udenbords slibes og males. Derefter skal dækket fornyes med knivskårne sapele mahogni plywood, og afsluttes med nye fenderlister. I vintermånederne er der så lidt med at renovere smådele, bænke, en ny sænkekøl, en ny træbom samt masten. Som det vil ses er værftets ordrebog ret fyldig for tiden, men det er sjovt arbejde.
Skulle nogen ligge inde med viden og/eller oplysninger om W 950 er vi meget interesserede i at modtage materiale herom.

SWS værftet - Lars.

November 2000

Nyhedsbrev nr. 2

Lørdag den 4/11 var jeg i Århus. Birgitte Søgaard W 1701 har sponseret sin træmast og bom med stående og løbende rig til W 950. Birgitte's far, Helmer Søgaard, mente vist egentlig at masten burde males sort, men Birgitte havde klaret bommen med pænt resultat, og jeg har været ved at skrabe lidt i masten, den bliver også flot.
Det har vist sig, at jollen er en Small Craft med værftsnummer 3230. Og stadig væk, alle oplysninger om jollen, store som små ønskes.
Det nærmer sig hastigt vinter, og jollen skal nu køres i hus, hvilket jeg har lovning på, men det ser ikke så let ud som da det blev lovet, vi får se.
Jollen er slebet ned udenbords på kiming og fribord, bunden mangler, og er så ellers klar til maling. Bov og agtertank er rengjorte, slebet ned og malet. For- og agterskot er skrabet helt i bund og har fået et par gange lak. Klædningens indersider i cocpit er slebet og lakeret 2 gange, og under bundbrædderne er jeg halvfærdig med samme behandling. Nye bundbrædder er tildannet, de skal monteres med de gamle bærelister og er så klar til maling. Sapele marine plywood til dæk er også hjemkøbt.
Nogen af de lange vinterdage vil så blive brugt til at male bundbrædder, renovere rorpinde, at fremstille et nyt sværd i mahogni og lakere det. Bænkene skrabes i bund og lakeres, så der er stadig lidt at se til.

SWS værftet - Lars

11/11-2000 var komiteen samlet til møde hos Lars i Odense. Vi havde der lejlighed til at se hvor langt Lars var nået med det store projekt "W 950" han er i gang med. Herunder et par billeder fra denne dag:

Februar 2002

Fra Ken Jensen jun. har vi, gennem Rolf, Aså, fået nogle billeder der viser det færdige skrog, klar til montering af beslag. Billederne er taget i sommeren 2001.

Februar 2001

Fra K. H. Jensen og Tom Viggo Damgaard har vi fået flg. let redigerede oplysninger:

WAYFARER-joller i SKANDINAVIEN:

SE 1963-64, DK 1966 og NO 1971.

År 1962 læste jeg om WAYFARER i "Yachting World"; fik den så - helt overraskende og som et chock - at se to år senere på bådudstilling i Stockholm til en uhyggelig høj pris af SEK 11.500. Som piratjollesejler i den gamle type, der flød som en tung tømmerstok, når den bordfyldte, var det ikke vanskelig at se fordelene ved den moderne sejljollen WAYFARER; den er som skabt/designet til det nordiske arkipelago! Rummelig, stabil og sødygtig - for hele familien.

Foråret 1966 rejste min afdøde kone Mait og jeg til U.K. og bestilte W1348 hos Small Craft, som var det eneste værft da med eksportrettighed, men som havde opgivet det skandinaviske market p.g.a. fiasko i Sverige; kun få ville købe en så forholdvis dyr sejljolle. Med venners hjælp satte vi igang, og glemte alt om agentprovision for vi skulle starte en jolle-klasse, og DÈT koster en masse ubetalt arbejde, men i 1968 var det blevet en 14-16 W-joller, heraf to i Skåne, så vi kunne grundlægge SWS(Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning) på øen Ven med deltagelse fra DK, NO og SE samt af W48(nu på Royal Maritime Museum, Greenwich) med Frank og Margaret Dye(læs "Ocean Crossing WAYFARER").

Frank Dye, vores uovertrufne W-Viking, med sine lange havsejladser(over Nordsøen, Skotland til Island, fra Florida til Nord-Amerika´s store indsøer - en utrolig lang jolletursejlads), var den som skærpede min appetit på Wayfarer. Da han i 1973 besøgte os her i Norge og holdt film-(Skotland-Færøerne-Norge) og lysbilledeforedrag blev SWS Region Norge indviteret til at deltage i Færder-Seilasen af Kongelig Norsk Seilforening. Det år - af de fem første både i mål - var fire W-joller, og en W. allerførst i mål hændte flere gange i Færder-Seilasene(W1348 tegnet sig for to gange, 1973 + 1975). Wayfarer er altså også en rask kapsejler - det er helt klart!

Ang. W950 så `fik´ vi denne fra Sverige(ved Göteborg) til DK i 1971, og den er én af de første W-joller i Skandinavien, medens W1348 er den første i DK+NO.

W1348"Maitken" - KEN/K.H.Jensen. 

W950 lokaliseres - Dragør til Norge m. W1348 indbringer W48/Frank Dye´s

"VIKINGSHIP THROPHY" for 1967.

Min gode ven i mere end 50 år, kaldet Eskild (W1354, W. nr. 2 til DK), var en uovertruffen støttespiller i opbygningen af Wayfarer-klassen. I 1967 deltog vi først i Sjælland Rundt(220 nm) og sejlede efterpå Dragør - Norge(303 nm), en tur fuld af oplevelser, naturligvis, og med tildels lange dagsejladser; den længste på 73,2 nm havde et pausebesøg på 45 min. i Smögen og et slægtsbesøg på Syd-Koster på tre timer. Den morgen tørnede vi til kl. 03:00 og skejede ud kl. 21:20 i en bugt ved Tisler Øerne, Norge. En god del af den dag dundrede vi af sted for spiler(den lille, gammeldagse turspiler) og storsejl, så frivagten kunne slappe af under dæk.
Dagen før, mandag ved lunch-tid, fik vi i Marstrand(hvor vi skulle handle lidt) en morsom oplevelse, da tre danske kølbåds-tursejlere(som var LANGT hjemmefra!) stod og kikkede på W1348, og så begyndte at spørge ud. Dèt at vi havde tænkt os til Norge gav bare blide smil, men da de hørte, at vi var startet kl. 10 lørdag formiddag fra Dragør klappede ansigterne fuldstændigt i og uden en lyd drejede de på hælen og forsvandt.
Beretningen om denne tur blev første vinder, som ikke var fra UK, af Frank Dye´s "VIKINGSHIP TROPHY", og UKWA ville gerne bruge beretningen som W-PR, og derfor kom den som artikkel "Happy, indeed, is the WAYFARER!" i et tabloidformat-blad, der hed "Yachting & Boating WEEKLY" og det læste ing. Björn Österlund(VOLVO Göteborg), som da ejede W950. Heraf opstod et bekendtskab og venskab, som senere gjorde mig til ejer af W950. Nævnte artikel gav også midler til indkøb af det Oseberg Vikingeskib i sølv som er SWS´s løbstrofæ(vandrepræmie) ved W-VM.
Nogen år senere p.g.a. en forflytning fik jeg anledning til at købe W950, tiltænkt mine to ældste sønner. Da jeg fik prisen på telefonen, blev jeg lidt skeptisk og tænkte: `er det en helt nedslidt båd!´ Men da jeg så W950, måtte jeg bare sige: "Den er altfor billig!" Jeg blev bestemt afvist: "Du ska ha den till dina pojkar - 3.000kr (SEK) är priset!".

Herom fortæller Tom Viggo Damgaard, søn af K.H.Jensen W 1348, bl.a.:

"Min bror Ken og jeg kørte i bil med trailer ned fra Oslo og hentede båden i
Gøteborg, ved den danske grænse blev vi stoppet i tolden som ikke kunne
forstå at vi ikke havde fået papirer på båden da vi kørte til Norge med den
(hvilket vi jo aldrig havde gjort) , vi fortalte en nødløgn og sagde at vi
var rejst over Øresund fra Dragør til Linhamn, og der var ikke blevet skrevet
nogle papirer, heldigvis troede tolderen på os, måske fordi det var midt om
natten, og vi fik båden med til Danmark hvor den lå i Kastrup havn.
På et tidspunkt blev den malet i selvlysende ambulancefarve (et lakfirma
skulle teste deres autolak) så den kunne ses fra Kastrup havn selv om den
lå i nærheden af Saltholm.
Efter nogle år solgte jeg båden til en fyr der boede i Lyngby, navn ukendt,
men jeg tror han havde den liggende omkring Mosede/Greve på stranden. Jeg
vil prøve at se i mine gamle billeder om jeg har nogle liggende.
Håber i kan bruge dette i jeres arbejde med at lave et "stamtræ" for den
fine W950, det er imponerende at i har fået lavet så meget ved den, jeg
glæder mig til at tage til Tåsinge og gense den gamle ven."

Med W950 kvalifiserede vi os til første W-VM-1974, hvor vi blev nr. 24 af 31, kunne ikke fuldføre 2 af de 5 sejladser, og fik èn tide-vands-sponseret `først-rundt krydsmærket´ med fire ombord(se evt. 1974VM på <www.wayfarerjoller.dk> på internettet).

W950 er en af de første W-joller i Sverige+Skandinavien, og sidste danske private ejer(før SWS og indsættelse på Valdemar Slots Lystfartøjs Museum) er Lars Kolind, en kendt dansk personlighed.

Ken/W1348

Gamle Wayfarernyt kan bruges til meget. Webmaster har været på jagt efter nogle kapsejladsresultater og har som sidegevinst fundet følgende i Wayfarernyt juli 1976, under
"Skandinaviske Mesterskaber i Kastrup i pinsen 1976":
Billedet er scannet fra et gammelt duplikeret Wayfarernyt, det hed det dengang, så kvaliteten er ikke den bedst tænkelige.
Skulle nogen ligge inde med en original kopi af billedet vil jeg meget gerne låne det til scanning.

Wayfarer på Valdemar Slot

Pressemeddelelse:

Gennem 23 år har Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning (SWS) afholdt årligt sommertræf for Wayfarerjoller og deres familier på Rantzausminde Campingplads. Herfra sejles dagssejladser ud i det skønne Sydfynske øhav. Antal joller der deltager varierer fra år til år. I år var 50 joller repræsenteret. Træffet varer en uge. Hver morgen mødes vi og beslutter hvor dagens sejltur skal gå hen.

Fredag d. 6. juli var der ingen tvivl! Vi måtte alle til Valdemar Slot, hvor Wayfarerjollen med sejlnummer W 950 skulle indsættes på Danmarks Museum for Lystsejlads.

Ved middagstid invaderede vi stranden og kl. 13 samledes vi foran museet. Her blev spillet og sunget som festlig optakt til efterfølgende taler og besigtigelse af værket.
W 950 er istandsat af Lars Vibskov Kristensen, Odense. Han har været medlem af SWS i mange år.

Museumsleder John Walsted takkede for at få en flot istandsat jolle. For to år siden, da vi talte om, at museet manglede en Wayfarerjolle, var han noget betænkelig ved at skulle modtage endnu et fartøj til istandsættelse.

Han udtrykte stor respekt for vores organisation under hvilken, det havde vist sig muligt, at skaffe en jolle, at få den renoveret samt anbragt på museet.

Flere medlemmer af SWS havde ordet: Lars Vibskov Kristensen takkede sponsorerne samt sin familie for opbakning. Ken H. Jensen, hovedsponsor samt tidligere ejer af
W 950 "MAIT-KEN" talte om tiden med W 950. Formanden for SWS Poul Ammentorp takkede for det store arbejde og overrakte Lars Vibskov Kristensen foreningens æresbevisning.

Vi beså museets nyanskaffelse og gik sammen med John Walsted til stranden, hvor jollerne var begyndt at lette for at sætte kursen mod Rantzausminde. Det var perfekt sejlvejr og John Walsted sagde, at han en dag måtte prøve at sejle i en Wayfarer. Poul svarede, at det var en god ide og dagen var i dag!

Carpe diem! Sammen gik de til formandens jolle W 239. Denne jolle er en smuk træjolle fra 1960 og således lidt ældre end den udstillede. Snart susede de afsted derude på de glitrende bølger, spileren kom også op. Det var et flot syn!

Atter i land udtrykte John Walsted positiv overraskelse over jollens gode sejlegenskaber.

Wayfarerjollen W 950 kan naturligvis beses på Danmarks Museum for Lystsejlads, Valdemar Slot,Tåsinge.

W 239 Irene Ammentorp

Festligheder ved  indsættelse af W 950 på Danmarks Museeum for Lystsejllads
d. 6. juli 2001

Sponsorer:
W 950 - Lars Vibskov-Kristensen, renovering/opbygning.
W 1348 - K. H. Jensen, kr. 10.000 til indkøb og kr.5.000 til renovering.
W 1701 - Birgitte Søgaard, træmast og bom.
W 4158 - Anne Vibskov, trykning af nyhedsbreve m.v.
W 9355 - Jesper A. Friis, Suunto jollekompas.
Ellen Margrethe Secher Schmidt, Hennings sidste rorpind.

Status for projektet 2018

Efter 10 års deponering af W 950 på Danmarks Museeum for Lystsejlads, er W 950 overdraget som ejendom til Museet.

Museet, som i mange år har haft til huse i bygninger på Valdemar Slot på Taasinge, er siden flyttet til værfthaller på havnen i Svendborg, hvor W 950 er sat smukt til skue sammen med mange andre smukt istandsatte lystfartøjer.